Psykologhjælp til relationer, vanskelige følelser & personlig udvikling
Oplever du vanskeligheder i relationer? Er der bestemte mønstre, som bliver ved at gentage sig, som du finder generende eller hæmmende ?
Relationer til andre kan være noget af det, der betyder aller mest i vores liv. De nære relationer kan være komplekse og fremkalde svære og nogle gange modsatrettede følelser hos os, som vi ikke nødvendigvis selv forstår.
Ønsker du at få hjælp og støtte til se nærmere på vanskelige relationer og svære følelser, så du kan få større bevidsthed og mulighed for at agere anderledes?
Til dig der kæmper med svære følelser i relationer
Vi har muligheden for at ændre vores måde at indgå i relationer
Oplever du, at det er svært at sætte grænser i relationer, at det er svært at opnå nærhed, at du bliver for kritisk, nemt bliver såret eller føler skam, skyld eller utilstrækkelighed?
Vi er præget, af de erfaringer, vi har med os fra tidligere relationer – og navnlig hvis du kommer fra familier med f.eks. omsorgssvigt, misbrug, vold eller overgreb, kan du have udviklet visse strategier, der dengang har været hensigtsmæssige, men i dag måske er lidt begrænsende eller besværlige. Det kan være overansvarlighed, stort behov for kontrol, manglende tillid, vanskeligheder med følelsesregulering, ensomhed og utilstrækkelighedsfølelse.
Sammen undersøger vi dine behov, de vanskelige relationer og følelser og finder måder at udvide dine strategier – og måske løsne nogle af dem.
Til dig der kæmper med vanskelige følelser og lavt selvværd
Er du tynget af at føle dig utilstrækkelig og forkert?
Lav selvværdsfølelse, utilstrækkelighed og skamfølelse kan være meget hårdt og præge dine relationer i forskellige sammenhænge.
Få hjælp og støtte til at have mere fokus på, hvordan du får øget forståelse, varme og omsorg for dig selv.
Du kan få hjælp til:
At få større forståelse for, hvordan du følelsesmæssigt indgår i relation med andre
At få udfordret dine sædvanlige reaktionsmønstre
At møde dig selv med større omsorg og forståelse
Sådan kan jeg f.eks. arbejde med udfordringer i relationer
1. trin
I de første samtaler taler vi om dine udfordringer, baggrund, historik og dine tidligere relationer. Vi forventningsafstemmer og udvælger temaer, der er vigtige for dig at arbejde med og sætter retning og mål for terapien.
2. trin
Vi laver konkrete analyser af de relationelle situationer, hvor problemerne udfolder sig, så du får en øget forståelse af sammenhænge og dynamikker. Vi kæder det sammen med dine tidligere erfaringer med relationer.
3. trin
Du får støtte til, hvor du evt. kan have større bevidsthed, afprøve og øve dig i andre reaktionsmønstre og ved behov - at få bearbejdet følelsesmæssige konflikter.
Til dig der selv hjælper andre
Støtte til pårørende til mennesker med psykisk sygdom
Er du tæt på en person, der lider af en psykisk sygdom som skizofreni, bipolar, depression, personlighedsforstyrrelse, angst, OCD, ADHD, autisme eller PTSD, kan du være meget i tvivl om, hvordan du hjælper bedst muligt og samtidig tager vare på dig selv.
At være pårørende til en person med psykiske vanskeligheder kan være udfordrende og sårbart. Man kan føle sig bekymret, magtesløs og alene og have svært ved at finde balancen mellem omsorg for andre og for sig selv.
Få hjælp til at forstå bedre, hvad der kan foregå, hos den du holder af, og hvordan du bedst muligt kan navigere i det.
Til dig der gerne vil blive klogere på dig selv
Personlig udvikling – uden at have et specifikt problem
Har du ønske om at forstå dig selv bedre, få mere klarhed over dine relationer, mønstre og valg? Personlig udvikling handler om at blive mere bevidst om, hvad der er vigtigt, hvad der begrænser én, hvad ens længsler er, og om man lever i overensstemmelse med ens værdier og ønsker.
Samtaler om personlig udvikling kan være et frirum, hvor vi sammen kan være nysgerrige på, hvem du er, hvad der bevæger sig i dig – uden at der noget konkret, som skal ændres.
Autoriseret psykolog - Specialist i Psykoterapi, ph.d., Sofie Stender
Gennem psykoterapi kan du opnå større ro, indsigt og frihed
Jeg er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Jeg har mange års erfaring med behandling af relationelle vanskeligheder og svære følelser, som ofte også ses i forbindelse med andre tilstande som stress, traumer, angst og depression.
Jeg har arbejdet i psykiatrien, i NGO, på privat traumeklinik og i privatpraksis. Jeg bruger min viden og erfaring fra mange års psykoterapeutisk arbejde med mennesker med psykiske udfordringer. Jeg har erfaring med at mange mennesker kan blive hjulpet til at få nye tilgange til sig selv og andre, som giver større frihed og tilfredshed i deres liv.
Samtalerne foregår i et trygt og respektfuldt rum, hvor vi tager udgangspunkt i dine behov og i dit tempo.
Det første skridt til hjælp
Det kan være svært at søge hjælp. Mange er i tvivl om deres problemer er for store eller for små og om de overhovedet kan hjælpes.
Hvis du er i tvivl så kontakt mig for at drøfte om en samtale eller et forløb kan være meningsfuld for dig.