Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi er en veldokumenteret terapiform, hvor der lægges vægt på at forstå relationer, dynamikker, mønstre og ubevidste konflikter.

 Formålet er ikke nødvendigvis hurtigt at “fikse” et problem, men at skabe en dybere forståelse af dig selv og dine reaktioner

Autoriseret psykolog - Specialist i Psykoterapi, ph.d., Sofie Stender

Psykodynamisk terapi

I psykodynamisk terapi arbejder vi med at forstå, hvad der ligger bag dine reaktioner, følelser og mønstre. Udfordringer med følelser og relationer, kan have rødder i tidligere erfaringer – relationer, oplevelser, bestemte roller, vi har haft eller måder, vi har lært at håndtere følelser på.  I terapien hjælpes du til at blive mere bevidst om de mønstre, du måske fortsat i dag er præget af og som kan være besværlige eller hæmmende. 

I samtalerne undersøger vi, hvad der foregår i dit indre liv – både det, du er bevidst om, og det der måske er mere uforståeligt og konfliktfyldt. Vi er nysgerrige på, hvordan du oplever dig selv, hvordan du relaterer dig til andre, og hvilke følelser der fylder – også dem, der kan være svære at mærke eller tale om.

I den psykodynamiske terapi vil du ofte opleve, at vi:

undersøger hvordan gamle erfaringer og tidligere relationer påvirker dig i dag

arbejder med tilbagevendende mønstre i relationer, følelser eller tanker, og hvordan de konkret udspiller sig i dag

er opmærksomme på følelser, forsvar og ubevidste dynamikker

Compassion focused therapy

I terapien finder jeg det også brugbart at benytte elementer fra compassion focused therapy, som er en terapiform, der har fokus på at styrke evnen til selvomsorg, indre ro og følelsesmæssig tryghed. Metoden er særlig egnet, hvis man kæmper med selvkritik, skam og lavt selvværd.

I compassion focused therapy arbejder man blandt andet med visualisering, kropslige øvelser og indre forestillingsbilleder, som kan styrke følelsen af varme, støtte og tryghed.

I terapien kan der f.eks. arbejde med:

  •   At forstå, hvor din selvkritik og skam stammer fra – uden at skulle bebrejde dig selv
  • At udvikle en mere venlig, støttende og omsorgsfuld måde at forholde sig til sig selv på
  • At bruge forestillingsøvelser og mental træning til at skabe nye følelsesmæssige oplevelser
  • At arbejde med regulering af svære følelser, f.eks. angst, vrede eller følelsesløshed

Fagligt funderet psykoterapi med efteruddannelse i flere veldokumenteret terapeutiske retninger

Jeg er autoriseret psykolog med efteruddannelse i bl.a. psykodynamisk terapi, kognitiv terapi og traume fokuseret kognitiv terapi. Desuden har jeg taget kurser indenfor compassion focused therapy.

Jeg har således mulighed for at trække på forskellige terapeutiske tilgange i forhold til, hvad der passer til den enkelte person. Den psykodynamiske terapeutiske tilgang giver bl.a. et fokus på forståelsen af vanskelige relationer og svære følelser.

Er du i tvivl, om psykodynamisk terapi er det rette for dig?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om metoden, eller hvis du er i tvivl om, hvordan et forløb kunne se ud i netop din situation.