Psykologhjælp til angst & uro
Har du for mange bekymringstanker, eller får du pludselige panikanfald eller frygt for fare uden reel grund?
Angst er en naturlig reaktion. Men fylder den for meget og hæmmer dig i din hverdag, kan det være en overvældende og ubehagelig tilstand.
Angst er en tilstand, der kan behandles og det vil derfor være relevant at søge hjælp.
Indviduelle forløb til dig, der mærker angsten tage over
Få hjælp til at bryde med angsten
De fleste mennesker med angst oplever ofte en kombination af kropslige, følelsesmæssige og tankemæssige symptomer, det kan være hjertebanken, trykken for brystet, åndenød eller svimmelhed, uro i kroppen eller spændinger, tankemylder og katastrofetanker, undgåelse af bestemte situationer, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.
Vi undersøger sammen, hvordan angst kommer til udtryk hos lige netop dig, og du får forståelse for sammenhængen mellem de elementer, som påvirker og vedligeholder angsten.
Du behøver ikke klare det selv.
Du har sikkert allerede prøvet mange ting
Mange går længe med angst, fordi den kan være svær selv at bryde og har nogle indbygget negative spiraler. Der er forskellige typer af angst, så som:
- Generaliseret angst – en vedvarende bekymring for mange ting i hverdage
- Panikangst – pludselige angstanfald med intense kropslige symptomer
- Social angst – frygt for andres vurdering og at dumme sig foran andre
- Helbredsangst – overdreven bekymring for at være syg
- Fobier – fx for at flyve, for edderkopper eller for at kaste op
I terapien fokuserer vi på at forstå sammenhænge mellem krop, tanker, følelser og adfærd. At udfordre tanker og adfærd som vedligeholder angsten – men tilpasset dit tempo.
Du kan få hjælp til:
At forstå dine angstreaktioner og få metoder til at berolige kroppen
At få hjælp til at bryde det som vedligeholder angsten
At få træning i en ny adfærd og blive styrket i tanker og metoder, der kan hjælpe dig med at fastholde en ændring.
Til tider kan angsten hænge sammen med andre problemstillinger og underliggende konflikter, som så må adresseres selvstændigt.
Du behøver ikke at have en plan eller kende årsagen til din angst
Sådan arbejder jeg med behandling af angst i praksis
1.
Den første samtale
Her afdækker vi dine angstsymptomer og får forståelse for, hvordan dine reaktioner har udvkiklet sig. Vi laver mål, delmål og sætter en retning for terapien.
2.
Udfordre angsten
Vi arbejder med det der fylder for dig konkret her og nu, så du får forståelse for og kendskab til, hvad der vedligeholder angsten og hvad der kan bryde den.
3.
Fremtidige strategier
Du træner de metoder og strategier vi har udviklet, så du fremover kan fastholde din bedring og opnå større tilfredshed i din hverdag.
Autoriseret psykolog - Specialist i Psykoterapi, ph.d., Sofie Stender
Gennem psykoterapi kan du opnå større ro, indsigt og frihed
Jeg er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Jeg har mange års erfaring med behandling af angsttilstande og er bl.a. i uddannet kognitiv adfærdsterapi, som er særligt egnet til behandling af angst.
Derudover har jeg erfaring med behandling af stress, depression, tristhed, udfordringer i relationer og eftervirkninger af traumer.
Samtalerne foregår i et trygt og respektfuldt rum, hvor vi tager udgangspunkt i dine behov og i dit tempo.
Det første skridt til hjælp
Det kan være svært at søge hjælp. Mange er i tvivl om deres problemer er for store eller for små og om de overhovedet kan hjælpes. Hvis du er i tvivl så kontakt mig for at drøfte om en samtale eller et forløb evt. kan være relevant for dig.