TF-KAT – Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi

En evidensbaseret metode til behandling af traumer

TF-KAT er en veldokumenteret terapiform, der hjælper mennesker med at bearbejde psykiske efterreaktioner på traumatiske oplevelser. Metoden kombinerer kognitiv adfærdsterapi med elementer af psykoedukation, kropsforståelse og narrativ bearbejdning.

Autoriseret psykolog - Specialist i Psykoterapi, ph.d., Sofie Stender

Hvad er TF-KAT?

TF-KAT står for Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi og er en struktureret og målrettet behandlingsmetode, der er udviklet til at afhjælpe traumereaktioner, hos mennesker, som har været udsat for én eller flere traumatiske hændelser, f.eks. ulykker, overgreb, vold, omsorgssvigt eller pludseligt tab.

TF-KAT har fokus på at hjælpe klienten med:

  • At forstå sammenhængen mellem hændelser, tanker, følelser og adfærd
  • At mindske flashbacks, traumemareridt, frygt og undgåelsesadfærd
  • At få genopbygget mere tillid og tryghed i hverdagen

Et trygt og nænsomt forløb — i dit tempo

Sådan foregår det

Reduktion af traumereaktioner & bearbejdning af traumet

Vi arbejder med at forstå traumet og betydningen af det. Du får konkrete metoder til at håndtere dine traumereaktioner. Hvis det er hensigtsmæssigt arbejder vi specifikt med selve traumeminderne gennem traumeeksponering. Målet er at mindske den følelsesmæssige belastning af traumerne.

Stabilisering og tryghed

Her arbejdes med at forstå, hvordan du er påvirket af dine traumer. Der anvendes psykoedukation (du får viden om traumer og reaktioner), vejrtrækningsøvelser og konkrete redskaber til at regulere følelser og kropslige reaktioner.

Integration og fremadrettet mestring

I sidste fase arbejder vi med at få integreret erindringerne om traumet i dit fremtidige liv, på en anden måde end tidligere, så de ikke skal fylde så meget. Vi fokuserer på at genskabe håb og mere tillid i hverdagen.

Fagligt funderet traumeterapi med
TF-KAT – baseret på mange års erfaring

Jeg er autoriseret psykolog med efteruddannelse i TF-KAT og har mange års erfaring med at arbejde med mennesker, der lever med følgerne af traumer og belastende livshændelser. Jeg har specialiseret mig i behandling af unge og voksne og arbejder med en respektfuld og tryg tilgang til traumebehandling.

I mit arbejde med TF-KAT lægger jeg vægt på at tilpasse metoden til den enkelte og skabe et rum, hvor svære erfaringer kan mødes med viden, forståelse og empati.

Hvem kan have gavn af TF-KAT?

TF-KAT er velegnet til:

Persnoer der har PTSD, belastningsreaktioner eller komplekse traumereaktioner​

Personer der har oplevet gentagne traumer, f.eks. pga. svære barndomsoplevelser, omsorgssvigt​​ eller voldelige forhold

Personer der har genoplevelser, flashbacks, katastrofetanker, højt alarmberedskab, undgåelsesadfærd eller mareridt efter voldsomme hændelser​

TF-KAT er en evidensbaseret metode, anbefalet af bl.a. WHO og Sundhedsstyrelsen, som kombinerer en struktureret og empatisk tilgang med konkrete værktøjer til hverdagen og fokus på både krop, tanker og følelser.

Er du i tvivl, om TF-KAT er det rette for dig?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om metoden, eller hvis du er i tvivl om, hvordan et forløb kunne se ud i netop din situation.